Del via:

Nærhed i sundhedssystemet

Nærhed er vigtigt for mig og det konservative folkeparti. Patienttilfredsheden er målbart større på de mindre afdelinger og er med til at sikre borgerne behandling tæt på, hvor de bor. Det, der ikke er svært, skal være nært. Men i dette også en understregning af, at højt specialiseret behandling skal ske i de nye større enheder.

Derfor vil jeg arbejde for at:

  • Bevare akutklinikkerne på Amager og i Gentofte og Glostrup, med de dertilhørende medicinske afdelinger.
  • Styrke sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund med flere behandlinger
  • Lægge pres på regeringen for at måtte opretholde sengepladser på Frederikssund Hospital.
  • Udlægge flere behandlinger til speciallægepraksis. På flere områder er det billigere end i hospitalsregi.
  • Øge antallet af behandlinger som kan foretages i borgerens eget hjem, enten ved brug af video, udgående teams eller samarbejde med den kommunale sygepleje.
  • Fremme samarbejdet mellem hospitalerne og de praktiserende læger vedr. patienter som dagligt modtager mange forskellige medikamenter.
  • Indgå forpligtende samarbejder mellem regionen og kommunerne om samarbejde om fx akutteams og den kommunale sygepleje, ligesom
    det er gjort med fx intravenøs behandling.
  • Sikre at genoptræningsplaner altid ligger klar ved udskrivelse, hvilket er forudsætningen for, at kommunerne kan overholde 7-dages genoptræningsgarantien
  • Sikre, at patienter ikke udskrives om aftenen og natten, med mindre at patienten selv ønsker dette. I første omgang som forsøgsordning for ældre patienter.